Foto: Localeyes.dk

Teenagepiger i forfærdelig dødsulykke: Én dræbt - sådan har de overlevende det

Fire teenagepiger sad i bilen, da den voldsomme ulykke skete. Én blev dræbt på stedet, mens tre andre piger overlevede.

Af
Daniel Sennek

Fire unge piger var involveret i den forfærdelige dødsulykke, hvor den ene passager på bagsædet blev dræbt. Den anden passager på bagsædet - en 18-årig kvinde - skal igennem en række operationer efter ulykken. De to øvrige slap med mindre skader.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Der er en del komplicerede brud - blandt andet på ribben - og hun skal igennem flere operationer. Ifølge lægen kan vi tidligst komme til at tale med hende om et par uger," siger Mikkel Mitchell, politiassistent ved lokalpolitiet i Himmerland, til Ekstra Bladet.

Det vides endnu ikke præcis, hvad der er årsag til den voldsomme ulykke. Bilen forulykkede syd for Glenshøj Rasteplads ved Randers, da bilen var på vej fra Støvring til Aalborg.

"Føreren har ikke nogen erindring af, hvad der skete - ikke andet end at det pludselig bare var sket. Der var ret meget kraft på, og der kan gå dage, før det begynder at bundfælde sig for hende. Det er formentlig den største krise i deres korte liv, pigerne går igennem, og vi vil gerne sørge for, at de får noget ro til at bearbejde det sammen med deres familier," siger Mikkel Mitchell til Ekstra Bladet.

Publiceret 19 March 2019 07:11

SENESTE TV