Tragisk: Mand fundet død i sin bil - Blev pludselig syg og kørte galt

En mand har mandag aften mistet livet i en tragisk trafikulykke.

Af
Daniel Sennek

Det var formentlig et ildebefindende eller akut sygdom, som mandag aften fik fatale konsekvenser for en ældre mand. Den ældre mand, der er i slutningen af 80'erne, kom kørende i området ved Lindevangshusene og Taastrup Vænge, da han kørte galt.

Det skriver sn.dk.

Manden mistede livet, enten på grund af sygdommen eller ulykken. Han var afgået ved døden, da politiet ankom til stedet. Politiet betragter det som en tragisk hændelse.

Der er ikke meldinger om andre involverede. Mandens pårørende er underrettet.

Publiceret 19 March 2019 09:06

SENESTE TV