Model/arkivfoto

Model/arkivfoto Foto: Adobe Stock

Uhyggelige detaljer: Kvinde holdt fanget i eget hjem i 17 dage uden mad og toiletbesøg

I 17 dage har en 23-årig kvinde været holdt indespærret i sit eget hjem. Nye uhyggelige detaljer kom frem under grundlovsforhøret.

Af
Daniel Sennek

En 18-årig kvinde og tre mænd på henholdsvis 23, 25 og 27-år er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger. De er alle sigtet for at holde en 23-årig kvinde fanget og mishandle hende. Tre af de sigtede erkender, at de har givet hende et par lussinger hver, men ikke mere end det.

Det skriver Skive Folkeblad.

Ved grundlovsforhøret kom det frem, at den 23-årige kvinde har været holdt fanget i 17 dage - fra den 1. marts til den 17. marts.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi holdt de fire sigtede den 23-årige kvinde indespærret i sit hjem på Lundøvej i Højslev Kirkeby. Undervejs har hun været udsat for uhyggelig mishandling, grov vold, trusler og ydmygende behandling. Hun er blandt andet blevet bidt adskillige gange af en hun, tæsket, skudt med paintballpistol og nægtet mad og toiletbesøg.

Efter sigtelserne blev læst op i retten, blev der begæret lukkede døre, hvilket retten efterkom.

Publiceret 19 March 2019 08:37

SENESTE TV