Cecilia Hother har åbnet en skønhedsklinik, der skal hjælpe kvinder med PCOS. Fotograferet tirsdag den 16. februar 2016 i København.

Cecilie Hother sætter nu ord på sit tab - og sin sorg. Scanpix Denmark

Cecilie Hother i stor sorg over sin mistede søn: - Jeg er knækket og ulykkelig

Tv-værten Cecilie Hother har nu sat ord på, hvordan hun kæmper med sorgen over at have mistet sit ufødte barn.

Af
Daniel Sennek

" '- Okay, mor?' spørger Elinor (Cecilie Hothers datter, red.) Og nej, jeg er ikke okay. Jeg er ked af det, knækket, vred, frustreret, ulykkelig og rummer 1000 andre følelser, som jeg ikke engang kan sætte ord på endnu."

Sådan skriver Cecilie Hother på sin Instagram-profil om tabet af hendes ufødte barn, der skulle være født til sommer. Sammen med manden Thomas Gregers Honoré har Cecilie Hother en datter og havde glædet sig enormt til familieforøgelsen til sommer. Men desværre gik det ikke sådan.

"Jeg tænker, at min ven er tiden. Og at jeg gennem tid, terapi, sorggrupper og kærlighed kan integrere netop sorgen, savnet og tabene i mit liv," skriver hun videre på det sociale medie.

Cecilie Hother har tidligere fortalt åben om, at hun lider af sygdommen PCO, der blandt andet gør det svært at blive gravid. Men midt i den hårde tid, så kan der være lidt glæde. Glæden kommer fra Elinor på 2,5 år.

"Det første skridt er, når Ellinor siger: “Holde min hånd mor, det rart” og det er det! Det er mere end rart. Det er kærlighed i sin reneste form. Og jeg slipper først hendes hånd, når hun slipper og så tumler vi og leger “farlig Tiger” og griner. For på trods af smerten, så er der liv og kærlighed,- så uendeligt meget kærlighed. Lige nu tager jeg én time af gangen," skriver tv-værten på Instagram.

Publiceret 20 March 2019 07:19

SENESTE TV