Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock sitthiphong - stock.adobe.com

Frækt tyveri hos bilforhandler: Mand prøvekørte spritny bil men kom aldrig tilbage

Hvis du ser en sølvfarvet Hyundai i10 med registreringsnummeret CG 67 668, så hører politiet gerne fra dig. Bilen er nemlig på fræk vis stjålet hos bilforhandler Caripo Biler i Høegh Guldbergs Gade i Horsens, skriver Horsens Folkeblad.

Fredag kom en "kunde" ind i forretningen og fik lov at prøvekøre den spritnye bil, men nu seks dage efter, er han stadigvæk ikke vendt retur med den igen. Tirsdag meldte bilforhandleren bilen stjålet til politiet, som nu på det kraftigste opfordrer manden til selv at vende retur med bilen, og det er der en god grund til.

Politiet har nemlig både navn og personnummer på manden, skriver Horsens Folkeblad.

jn

Publiceret 21 March 2019 08:22

SENESTE TV