Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Jeroen - stock.adobe.com

12 muskelhunde beslaglagt i morgenrazzia: Menes at være ulovlige kamphunde

12 formodede ulovlige hunde er fundet i Brabrand

Østjyllands Politi var torsdag morgen klokken 07 på besøg på en adresse i Brabrand, hvor politiet havde fået oplysninger om, at der muligvis befandt sig flere ulovlige kamphunde.

Ved ankomst til adressen fandt betjentene i alt 12 hunde, der umiddelbart blev vurderet til at tilhøre den ulovlige race pitbull terrier, oplyser Østjyllands Politi.

Hundene blev taget med af politiet og er nu anbragt i hundepension, mens sagen behandles.

To mænd på 23 og 35 år er blevet bedt om at dokumentere, at hundene ikke er ulovlige. Ifølge politiet kan det ske ved at fremvise en stambog eller dna-attest vedrørende hundene og deres forældre.

jn

Publiceret 22 March 2019 11:31

SENESTE TV