Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock chalabala - stock.adobe.com

29-årig kvindelig cyklist hamret ned bagfra af varebil: Indlagt i kritisk tilstand

En 29-årig kvinde fra Åbyhøj ligger indlagt i kritisk tilstand på traumeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, efter hun torsdag aften blev hårdt kvæstet i en trafikulykke. Det skriver Lokalavisen Aarhus.

Ulykken skete klokken 19.40, da hun på sin cykel kom kørende på Randersvej ved den lille by Jeksen nord for Skanderborg. Her blev hun påkørt bagfra af en varebil, som ifølge politikommissær Mick Clausen fra Sydøstjyllands Politi kom kørende med cirka 50 kilometer i timen, da han ramte den 29-årige kvinde.

Varebilen blev kørt af en 24-årig mand fra det vestlige Aarhus. Han er ifølge Mick Clausen blevet testet for både narko- og alkoholkørsel, men begge prøver har vist sig at være negative.

"Bilinspektøren er i gang med at finde ud af, hvordan ulykken er sket," fortæller politikommissæren til Lokalavisen Aarhus.

Kvindens pårørende er underrettet om ulykken.

jn

Publiceret 22 March 2019 15:51

SENESTE TV