Arkivfoto

Voldsom ulykke på motorvej: Chauffør fik kaffen galt i halsen - 33-årig sigtet for at filme ulykken

Fredag morgen skete et voldsomt uheld på Holbækmotorvejen i østgående retning.

Af
Daniel Sennek

Klokken var cirka 7.20 fredag morgen, da en chauffør mistede herredømmet over en varebil på Holbækmotorvejen mellem Gevninge og Kornerup i østgående retning. Varebilen kørte op af en skråning og direkte ind i et træ.

Redningsmandskab kom til stedet, ligesom politi og indsatsleder rykkede ud. Meldingen lød i første omgang på fastklemte, men det var heldigvis ikke tilfældet. Chaufføren var selv kommet ud af varevognen og kunne modtage behandling.

På Twitter oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at chaufføren - en 44-årig mand fra Svinninge - havde fået kaffen galt i halsen. Han slap uskadt fra ulykke.

I forbindelse med ulykke blev en 33-årig mand fra Silkeborg dog sigtet. Han brugte nemlig håndholdt mobiltelefon til at filme ulykken.

Publiceret 22 March 2019 00:00

SENESTE TV