Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock BillionPhotos.com - stock.adobe.com

26-årig kvinde afbrød forlovelse: Så brutal og blodig blev hævnen på hendes familie

En grotesk sag om æreskrænkelse begynder ved retten i Næstved den 1. april. Her sidder seks personer tiltalt for grov vold efter straffelovens paragraf 245, skriver Sjællandske.

De seks mænd er en del af en endnu større gruppe af personer, som i juni sidste år tog en voldsom hævn, efter en 26-årig kvinde fra Slagelse havde brudt en forlovelse og på den måde havde

æreskrænket manden.

I alt 10 maskerede personer, hvoraf nogle endnu ikke er identificeret, mødte ifølge Sjællandske op hos den 26-årige kvindes familie og gik voldsamok med blandt andet knive, koben og baseballbat.

Kvindens far blev tildelt syv knivstik, som han dog overlevede. Andre blev ifølge politiets anklageskrift jaget rundt i området og blev overfaldet med våbnene samt diverse redskaber. En blev tillige sparket

i hovedet og på kroppen, mens han lå på jorden.

"Det har været voldsomt og groft, og de har gjort det i forening og efter forudgående aftale, er vores påstand," siger anklager hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Mads Skovby Hansen.

Sagen mod den æreskrænkede mand kører seperat fra sagen mod hans formodede tæskehold.

jn

Publiceret 23 March 2019 00:00

SENESTE TV