Arkivfoto

Arkivfoto

Død mand fundet i havn: Politiet ved ikke, hvem han er

Hjælp med at finde identiteten på afdød mand fundet i Vestjylland

I forbindelse med fredagens fund af en afdød person i havnen i Stauning ved Skjern i Vestjylland, efterlyser Midt- og Vestjyllands Politi identiteten på personen.

Politiet modtog anmeldelsen om ligfund klokken 08:54 og arbejdede derefter på stedet med teknikere for at finde frem til årsagen til dødsfaldet. Meldingen er nu, at der ikke umiddelbart er indikationer på, at der er sket en strafbar handling.

Desværre er det ikke lykkes politiet at finde identifikation på den døde, og derfor beder man nu offentligheden om hjælp.

Personen beskrives som: Mand, 40 – 50 år, ca. 185 cm, spinkel af bygning, sort hår med begyndende gråt hår, sort/gråt skæg. Iført sort hue af mrk. ”Thinsulate”, blå hættetrøje, blå skjorte, sort langærmet undertrøje, lange sorte underbukser, hvide underbukser, sorte strømer, sorte sko af mærket ”Tentex”. Han bar briller med mørkt stel.

Hvis man genkender en person ud fra ovenstående beskrivelse så bedes man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 23 March 2019 00:00

SENESTE TV