Elke Hötzel - stock.adobe.com

Asylansøger afvist ved grænsen: Sprang ud fra færge på vej til Tyskland

Scandlines færge måtte sætte en redningsbåd i vandet, da en asylansøger sprang i vandet på vej retur til Tyskland.

Af
Daniel Sennek

Lørdag forsøgte en 21-årige afghaner at komme ind i Danmark. Den 21-årige asylansøger er registereret i Tyskland, og han blev derfor afvist ved grænsen. På vej tilbage med en Scandlines-færge sprang den unge mand i vandet.

Det skriver Folketidende.dk.

En redningsbåd var hurtigt i vandet og reddede manden op på bare otte mintter. Vandet i Femern Bælt er kun seks grader, så manden var stærkt underafkølet efter opholdet i vandet.

Den 21-årige mand blev fløjet til et tysk sygehus, hvor han stadig er indlagt. Han skal vurderes af en psykiater, inden der bliver taget stilling til, hvornår han kan udskrives fra hospitalet.

Publiceret 25 March 2019 12:01

SENESTE TV