Engelsktalende mand spurgte, hvornår bussen kørte: Så greb han fat i 15-årig pige og ragede på hende

En 15-årige pige blev udsat for et groft overgreb søndag aften, da en engelsktalende mand greb fat i hende og befølte hende på kroppen.

Af
Daniel Sennek

Klokken var 19.55 søndag aften, da den 15-årige pige sad ved et busstoppested på Grønhøjvej i Søften ved Hinnerup, da en ukendt mand kom hen til hende og tog kontakt.

På engelsk spurgte manden, hvornår bussen kørte - og pigen rejste sig op for at gå hen og se på busplanen. Det fik dog manden til at gå efter hende, gribe fat i pigen og begynde at beføle hende flere steder på kroppen. Pigen fik heldigvis fristet sig fri, hvorefter hun løb fra stedet.

Manden beskrives af politiet som:

    30-35 år

    180-185 cm høj

    Spinkel/almindelig af bygning

    Mørkt hår og skæg på hage og kæbe

    Formentlig af mellemøstlig oprindelse

    Var iført sort jakke med lynlås på den øverste del af begge ærmer. Under jakken havde han en mørk hættetrøje på, hvor hætten var trukket op over hovedet. Bar sorte cowboybukser og sorte strik fingervanter

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set manden i området ved busstoppestedet på Grønhøjvej i Søften ved 20-tiden søndag aften. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Publiceret 25 March 2019 10:47

SENESTE TV