Arkivfoto

Aftalte at være hjemme klokken 13: Da konen ledte efter ham, så hun sit livs værste syn

En mand er fredag eftermiddag druknet i Limfjorden. Han blev bjærget ved Nibe og blev efterfølgende erklæret død.

Af
Daniel Sennek

"Vi modtog en anmeldelse om, at der var en person i vandet. Vi rykkede ud og fik med hjælp fra Nordjyllands Beredskab bjærget manden. I ambulancen blev han erklæret død."

Sådan siger vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi til TV2 NORD.

Manden, der druknede, blev fundet i vandet ved Nibe, hvor han blev bjærget. Der er tale om en mand, der er født i 1965, og mandens pårørende er underrettet, oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet blev alarmeret om drukneulykken klokken 14.34 fredag eftermiddag, men desværre kunne mandens liv ikke reddes. Manden var fredag taget ud for at fiske.

"Han havde aftalt med sin kone, at han ville være hjemme ved 13-tiden, og da han ikke kom hjem, tog hun ud for at lede efter ham. Det var hende, der fandt ham i vandet," siger vagtchefen til TV2 NORD.

Manden fiskede ved bredden og var ikke sejlet ud på Limfjorden.

Publiceret 06 April 2019 17:10

SENESTE TV