13-årig dreng cyklede gennem tunnel med veninder: Pludselig var de omringet - og så fik han tæsk

Klokken 14.10 torsdag eftermiddag blev en 13-årig dreng, der havde cykletgennem en tunnel ved supermarkedet Lidt i indkøbscentret Waves, overfaldet.

Det viste sig, at en 13-årig dreng fra Greve sammen med en gruppe veninder var cyklet gennem tunnelen, da han blev kontaktet af en gruppe drenge, som skubbede ham af cyklen. Efterfølgende blev han overfaldet og tildelt nogle knytnæveslag i baghovedet.

Politiet sendte straks patruljer til området for at lede efter gerningsmanden, der bliver beskrevet af politiet som:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Talte: Dansk med accent, Iført: Grå hættetrøje og sort halsedisse, der var trukket op over ansigtet.

Den mistænkte blev dog ikke fundet ved den umiddelbare eftersøgning i området.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der kan have set overfaldet, eller som har oplysninger om den mistænkte. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Publiceret 12 April 2019 10:58

SENESTE TV