Efterlod voldtaget kvinde halvnøgen på bænk: Først blev de frikendt - men nu er hammeren faldet

Østre Landsret har i en ankesag om voldtægt i Munke Mose omstødt en frifindelse fra byretten. Nu skal to mænd på 24 og 25 i fængsel.

Af
Daniel Sennek

I december kunne den 25-årige Bjarne Sebastian Lund Carstensen og den 24-årige Kenny Jager ånde lettet op, da de forlod byretten. De var frifundet for voldtægt af en ung kvinde på en bænk i Munke Mose i september - men nu er de begge blevet dømt i Østre Landsret.

Det skriver Fyens.dk.

Nu har den 25-årige Bjarne Sebastian Lund Carstensen fået to et halvt års fængsel, og den 24-årige Kenny Jager et års fængsel, selvom de blev frikendt i byretten. Anklageren ankede nemlig på stedet.

Bjarne er blevet dømt for fuldbyrdet voldtægt af kvinden, mens Kenny er dømt for medvirken ved at holde hende fast.

Publiceret 12 April 2019 11:50

SENESTE TV