Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Frontalt sammenstød mellem Porsche og Suzuki: Familiefar i kritisk tilstand

Hobrovej i Råsted nord for Randers var lørdag sidst på eftermiddagen spærret, efter to biler havde været i en voldsom ulykke. Det skriver Randers Amtsavis.

En familie på tre kom kørende i en Suzuki, som af uvisse årsager pludselig trak over i den modsatte vejbane, hvor en 39-årig mand kom kørende i en Porsche. De to biler ramte frontalt sammen både med stor skade til følge.

Efter at have arbejdet med frigørelse i en time blev alle fire personer kørt til behandling på sygehuset med flere alvorlige skader. Den 39-årige Porsche-fører er ifølge B.T i stabil tilstand og udenfor livsfare. En kvinde og et barn fra Suzukien slap tilsyneladende nådigst, mens det ser værst ud for familiefaren, som ligger i kritisk tilstand på Randers Sygehus, oplyser Randers Amtsavis. Østjyllands Politi kan søndag ikke oplyse yderligere angående tilstanden på de fire.

Alle fire personer er lokale fra området.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn

Publiceret 14 April 2019 00:00