Jonathan Stutz - stock.adobe.com

Ældre mand skærmede sig fra løs hund: Så kom ejeren løbende - og gik brutalt amok i blodbad

En 78-årig mand blev torsdag aften banket blodig af en hundeejer, der langt fra var tilfreds.

Klokken 11.36 mandag anmeldte en 78-årig mand, at han torsdag omkring klokken 19.50 var blevet udsat for vold på Bakkekammen i Frederikssund.

Her havde manden gået sig en tur, da han mødte en anden mand og dennes løse labradorhund. Hunden løb hen til den 78-årige, som forsøgte at forhindre, at hunden kom for tæt på ved at sætte sit ben frem. Hundelufteren kom herefter over og slog den 78-årige i hovedet med hundesnoren, således den 78-årige begyndte at bløde.

Herefter gik hundelufteren og hunden fra stedet.

Hundelufteren beskrives som: Mand, dansk af udseende, 40-45 år, 195-200 cm, muskuløs af bygning, hvid i huden, talte dansk. Var desuden iført en blå dynejakke og cowboybukser til knæet.

Publiceret 16 April 2019 12:01