Uhyggeligt: Lastbil pløjede direkte ind i bil - skubbet over i modsatte bane, hvor anden lastbil ramte frontalt

I forbindelse med morgentrafikken er en personbil mandag morgen blevet påkørt af to lastbiler i et voldsomt uheld.

Af
Daniel Sennek

"Uheldet er sket lige øst for en rundkørsel, hvor bilerne hele tiden bremser i morgentrafikken. En personbil bliver påkørt bagfra af en lastbil, som skubber den over i modsatte vejbane."

Sådan siger Lars Even, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til B.T. om den uhyggelige ulykke, der tirsdag morgen er fundet sted klokken 07.00 på hovedvej A16 ved Tjelle.

"Her rammes bilen derefter frontalt af en anden lastbil," siger Lars Even videre til B.T.

Heldigvis lyder meldingerne, at der kun er tale om lettere personskader, trods den voldsomme ulykke.

Publiceret 16 April 2019 08:46