Uskyldig vinduespudser hedder det samme som voldtægtsdømt vinduespudser fra samme by

Rene Pedersen på 48 år deler navn, by, erhverv og næsten samme alder med en nu voldtægtsdømt mand.

"Det har været nogle turbulente dage, siden jeg blev bekendt med sammenfaldet. Jeg har tænkt mange tanker. Hvor meget skader det her mit navn? Hvordan påvirker det mit firma? Hvor mange har mon læst om sagen."

Sådan gengiver 48-årige Rene Pedersen et lille udpluk af de tanker, han har haft siden en 50-årig vinduespudser fra samme by og med samme navn blev dømt for voldtægt. Det skriver sn.dk.

Nu er Rene Pedersen nervøs for at blive sammenlignet med den voldtægtsdømt og i sidste ende måske ligefrem blive set skævt til eller miste kunder. Inden rygterne begyndte i byen, skrev Rene Pedersen selv på sin Facebook, så kunder, bekendte og det øvrige lokalamiljø var opmærksomme på, at det ikke er ham, der er voldtægtsmanden.

"Det har fyldt meget denne weekend. Jeg har ikke rigtig kunnet sove, fordi tankerne har kørt. Jeg har heldigvis haft mine børn, så jeg har kunnet holde fokus på dem," siger René Pedersen til sn.dk.

Publiceret 17 April 2019 12:06

SENESTE TV