Arkivfoto

Arkivfoto

To drenge på 13 år flygtede fra politiet på stjålen motorcykel

Vild jagt i aftes

To 13-årige drenge forsøgte at flygte fra politiet onsdag aften på en stjålet motorcykel, skriver Fyens.dk.

Lidt før kl. 19.30 fik en motorcykelbetjent øje på to personer, der på stisystemet ved Kertemindestien i Odense NØ kørte på motorcykel uden hjelm. Fra stierne ved Tjørnehaven kørte de ud på selve Kertemindestien og hen over broen, som går over Ejbygade, og ind mod byen.

Motorcykelbetjenten besluttede sig for at køre efter de to, Men da han kom over broen, kunne han se, at de to var væltet ned ad en græsskråning på den anden side af broen.

Da betjenten når frem til de to, ser det ud som om, den ene er ved at stikke af, men betjenten får fat i ham. Den anden blev til gengæld liggende, og i første omgang så det ud til, at han havde brækket benet.

Efter en tur på skadestuen viste det sig, at ham, der blev liggende, var sluppet med en forstuvning. Det viste sig også, at de to på motorcyklen blot var 13 år. Den ene fra Odense NØ, den anden fra Jylland. Det viste sig også, at motorcyklen var stjålet, skriver Fyens.dk.

Publiceret 18 April 2019 11:13

SENESTE TV