BREAKING: Bestseller-milliardærs tre børn dræbt i uhyggeligt terrorangreb

Bestseller-ejer og milliardær, Anders Holch Povlsen, har mistet tre børn i et af de angreb, der ramte Sri Lanka søndag.

Af
Daniel Sennek

Søndagens terrorangreb i Sri Lanka har kostet 290 mennesker livet indtil videre. Heriblandt tre danskere. Og overfor TV 2 bekræfter Jesper Stubkier, der er kommunikationschef hos Bestseller, at den danske milliardær, Anders Holch Povlsen, har mistet tre børn i terrorangrebet.

Han oplyser, at han ikke har yderligere kommentarer af respekt for familien.

Indtil videre er der anholdt 24 personer for de mange eksplosioner, der søndag ramte Sri Lanka.

Syv selvmordsbombere stod bag seks af eksplosionerne, det viser tekniske undersøgelser ifølge regeringen i Sri Lanka, skriver nyhedsbureauet AP.

Publiceret 22 April 2019 09:03

SENESTE TV