Arkivfoto.

Arkivfoto.

22-årig tabte kampen på liv eller død: Har mistet livet efter brutalt overfald

En 22-årig mand blev lørdag overfaldet og har siden svævet mellem liv eller død. Han har nu mistet livet.

Af
Daniel Sennek

Den 22-årige mand, der forleden blev overfaldet med spark og slag i Horsens, er afgået ved døden.

Det oplyser politiet til Horsens Folkeblad tirsdag.

Overfaldet på den 22-årige skete i et grønt område i Horsens, der hedder Lunden. Her blev han overfaldet af to ukendte gerningsmænd, der efterfølgende løb fra stedet efter overfaldet, der skete omkring klokken 18.40.

Han blev bragt til behandling på Aarhus Universitetshospital i Skejby, men natten til tirsdag blev han erklæret død.

I løbet af påsken oplyste politiet, at offerets tilstand var yderst kritisk, og der har været flere opfordringer til vidner om at henvende sig.

"Jeg kan oplyse, at vores efterforskning peger på, at mødet mellem de tre ikke var tilfældigt," siger han til Horsens Folkeblad.

Til Ritzau siger han, at de kendte hinanden i forvejen.

Publiceret 23 April 2019 10:22

SENESTE TV