Kvindelig ansat løb ind i flammerne: Forsøgte at redde 78-årig ud af brand - men forgæves

En kvindelig ansat på Lokalcenter Rosengård forsøgte at redde den 78-årige mand, der mandag formiddag omkom i en brand i sin ældrebolig.

Af
Daniel Sennek

Mandag formiddag opdagede en kvindelig ansat røg fra en ældreboligerne i Lokalcenter Rosengård i Odense. Hun slog omgående alarm og forsøgte herefter at redde den 78-årige beboer fra flammerne, men forgæves. Manden omkom i branden.

Det skriver Fyens.dk.

"Håndteringen af branden foregik meget professionelt både af beredskabet og af personalet på Lokalcenter Rosengård," siger formand for den selvejende almene ældreinstitution Lokalcenter Rosengård, Ib Ketelsen til avisen.

Den kvindelige ansatte nåede ind i det brændende hus, men kunne ikke gøre noget for at redde beboeren ud.

"Hun er selvsagt meget berørt at situationen, men hun kunne intet gøre. Hun skulle jo også passe på sig selv," siger Ib Ketelsen til fyens.dk.

Publiceret 24 April 2019 09:52

SENESTE TV