Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær / Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær / Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Voldsanklage mod politiker: Tæskede tidligere byrådskollega med knytnæver i hovedet

Løsgænger i Svendborg Byråd, Morten S. Petersen, skal til juni for retten i en sag om vold mod en tidligere byrådskollega. Det skriver Fyns Amts Avis, som har fået aktindsigt i anklageskriftet fra Fyns Politi.

Ifølge skriftet er Morten S. Petersen tiltalt efter straffelovens paragraf 244, idet han 16. marts omkring klokken 22.15 skulle have slået tidligere byrådskollega Knud Albertsen flere gange i hovedet med knyttet hånd, og at flere af slagene faldt, mens offeret lå ned, skriver Fyns Amts Avis.

Overfaldet skulle være sket i Knud Albertsens hjem på Thurø.

Gennem sin advokat har Morten S. Petersen erkendt vold, men ifølge ham faldt der kun to slag med flad hånd.

Den politiske karriere er sandsynligvis på spil for Morten S. Petersen, som formentlig er færdig i Svendborg Byråd, hvis han dømmes, skriver Fyns Amts Avis.

jn

Publiceret 25 April 2019 16:46

SENESTE TV