Unge lavede ballade i butik: Politibetjent endte på skadestuen

En politibetjent fra Nordjyllands Politi måtte torsdag aften en tur på skadestuen, efter at hun blev sprøjtet i ansigtet med en peberspray.

Af
Daniel Sennek

Klokken 18.58 torsdag aften tikkede en anmeldelse ind hos politiet. To unge lavede "uorden" i en butik i Aalborg. Det hele endte med, at en politibetjent måtte en tur på skadestuen.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Jeg ved ikke nærmere, hvad de havde gjort i butikken. Men en politipatrulje får kontakt med dem på Nytorv og retter henvendelse til dem," siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi til avisen.

Det er lige her, at den ene unge mand trækker en peberspray. Han sprøjter direkte i hovedet på en kvindelig betjent.

"De tilkalder assistance, men de får selv pacificeret de to unge mænd, umiddelbart før hjælpen når frem," siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Manden, der brugte pebersprayen, vil blive sigtet for vold mod embedsmand, grov vold og overtrædelse af våbenloven.

Publiceret 26 April 2019 07:29

SENESTE TV