Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: Adobe Stock 2mmedia - stock.adobe.com

Kvinde sigtet for grov hammer-vold: Slog nabokone i hovedet, da hun bad om ro

En nordjysk nabostrid mellem en 53-årig kvinde og en 49-årig kvinde endte lørdag eftermiddag i grov vold

Hamren og banken fra en lejlighed på Signalvej i Aalborg blev lørdag eftermiddag for meget for en 49-årig kvindelig nabo til lejligheden. Men da hun bankede på døren til naboen, en 53-årig kvinde, for at tysse på hende, blev udfaldet helt sikkert ikke som forventet.

Den 53-årige skulle nemlig, ifølge den 49-årige kvinde, have slået hende i hovedet med en hammer og sparket hende i brystet. Kvinden blev efterfølgende indlagt med skader på Aalborg Universitetshospital, skriver nordjyske.dk.

Den 53-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hjørring, hvor hun blev varetægtsfængslet i 14 dage sigtet for grov vold.

Hun nægter sig skyldig i hammerslaget men vedkender et spark i brystet på kvinden.

Efterforskningen skal nu finde frem til, hvem af de to der taler sandt, skriver nordjyske.dk.

jn

Publiceret 13 May 2019 16:20