Arkivfoto

Arkivfoto

Mystisk dødsfald: Pludselig faldt cyklist død om

En 66-årig mand fra Holstebro afgik onsdag aften ved døden under en cykeltur på Viborgvej i Holstebro. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Manden var kørende på en elcykel, da han pludselig faldt livløs om, og selvom både ambulance og politi hurtigt var på stedet, blev manden erklæret død på stedet.

"Jeg ved ikke, om han har fået et slagtilfælde eller om det er fordi, han er faldet af cyklen," siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even, til Dagbladet Holstebro-Struer.

Man afventer nu resultaterne af et ligsyn, der muligvis kan kaste mere lys over, hvorfor manden pludselig mistede livet.

jn

Publiceret 16 May 2019 09:38

SENESTE TV