Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: Adobe Stock

Brand i lejlighed: Dildo-skab stod i flammer

Det kunne have endt helt galt, da der søndag ved middagstid udbrød brand i en thaimassageklinik i en lejlighed i Sudergade i Helsingør. Det gjorde det ikke takket være en snarrådig massagekunde, skriver Helsingør Dagblad.

Branden startede på grund af et efterladt stearinlys og spredte sig hurtigt til et skab fyldt med diverse dildoer, hvilket forårsagde kraftig røgudvikling. Men kunden var i fuld gang med slukningsarbejdet, da Helsingør Kommunes Brandvæsen nåede frem, og hans indsats har haft afgørende betydning for, at det ikke gik værre, end det gjorde.

Ifølge Helsingør Dagblad måtte massageklinikkens indehaver efterfølgende tilses for røgforgiftning. Hun er nu sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven, oplyser Nordsjællands Politi.

Spørgsmålet er, om massagekunden har mod på at møde op til dusøroverrækkelse, hvis politiet vælger at indstille til dusør for hans heltemodige indsats.

jn

Publiceret 20 May 2019 13:03