Foto: Politiet.

Foto: Politiet.

Vigtigt vidne efterlyses: Mand slemt forbrændt i ansigt og på hænder ved eksplosionsagtig brand

Det ukendte vidne tog sig af tilskadekommen mand

Midt - og Vestjyllands politi søger et vidne i forbindelse med eksplosions/brandsag i butikken Thy Slik i Thisted den 2. maj 2019. Vidnet tog sig af en tilskadekommen person, og politiet håber, at denne person kan lede dem videre i efterforskningen.

I forbindelse med branden i Thy Slik i Thisted den 2. maj kom en person til skade. Denne person fik hjælp af en ukendt person ved p-pladserne på havneområdet mellem pølsevognen Burgerfri på Havnen 12, Thisted, og Havnegrillen/Telenor på Havnetorv 1, Thisted, i tidsrummet kort efter branden/eksplosionen den 2. maj kl. 00.39. Det er denne person, politiet gerne vil i kontakt med i håb om, at vedkommende kan bidrage med afgørende oplysninger til den videre efterforskning.

Den tilskadekomne var forbrændt i ansigtet og på hænderne - og blev hentet af en bekendt, mens vidnet var til stede. Der er intet signalement af vidnet udover, at der er tale om en dansk mand.

Politiet har ingen oplysninger om, hvor længe vidnet var ved den tilskadekomne, ligesom det præcise tidspunkt ikke kendes, udover at det var mellem ca. kl. 00.45-01.15.

Midt - og Vestjyllands Politi ønsker kontakt til vidnet - ligesom andre personer med oplysninger, der kan have relevans for efterforskningen, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Publiceret 21 May 2019 00:00