Arkivfoto.

Arkivfoto.

Stor eftersøgning: Drenge på syv og otte år forsvandt under skoles idrætsdag

Drengene blev fundet af hundepatrulje

Fredag før pinse, klokken 11.13 fik politiet en anmeldelse om, at to drenge på henholdsvis 7 og 8 år var gået fra Østervangsskolen i Køge i forbindelse med en motionsdag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen af drengene havde en telefon på sig, og politiet iværksatte eftersøgning af de to drenge, og der blev søgt alle de steder, hvor de to drenge kunne tænkes at være taget hen.

Omkring klokken 13.00 fandt en hundepatrulje frem til den 8-årige dreng, der kunne fortælle, at den 7-årige opholdt sig ved en spejderhytte ved Ringparken.

Kort efter fandt en patrulje den 7-årige dreng, der var gået, fordi han var ked af det.

Begge drenge blev genforenet med deres forældre, og politiet skrev en såkaldt socialrapport, så de sociale myndigheder kan afklare, om familien har brug for støtte i forhold til drengenes trivsel, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 11 June 2019 13:04