Arkivfoto.

Arkivfoto.

To-årig dreng fundet blødende nede på gaden - faldt ud ad vindue: Nu er der nyt i sagen

Drengen slap utroligt billigt med et brækket ben

En to-årig dreng blev i ambulance med politieskorte kørt til Rigshospitalets traumecenter, efter at han faldt ud ad et vindue på 2. sal.på Kocksvej i den nordsjællandske by Frederikssund, skriver Ritzau.

"Familien har været på besøg hos nogen. Det var under det besøg, hvor ulykken fandt sted. Drengen faldt ud ad vinduet og blev fundet blødende nede på gaden. Moren og faren til drengen er kørt med i ambulancen ind på hospitalet," oplyste vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.41, og på det tidspunkt var drengens tilstand endnu uvis.

Men lykkeligvis kan Ekstra Bladet tirsdag morgen fortælle, at den lille dreng slipper med livet i behold.

"Han har kun brækket det ene ben, så det må siges at være billigt sluppet," siger vagtchef David Buch.

Publiceret 11 June 2019 08:23