Arkivfoto.

Arkivfoto.

Mand brutalt gennembanket på åben gade: Kvinde anholdt for grov vold og røveri

Offeret kørt til hospitalet

En 22-årig mand blev udsat for grov vold og røveri i Brøndby tirsdag eftermiddag.

Klokken 15.58 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et røveri på Nygårds Plads i Brøndby. Tre personer havde henvendt sig til en 22-årig mand og slået og sparket ham - og frarøvet ham mobiltelefon og andre genstande, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden blev kørt til hospitalet til undersøgelser og den ene mistænkte overfaldsperson - en kvinde på 18 år - blev sigtet og anholdt for røveri, som hun erkendte delvist i øjeblikket.

De to andre overfaldsmænd beskrives af politiet på denne måde:

A: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, talte dansk, almindelig kropsbygning. Han var iført sort kasket og sort tøj.

B: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, talte dansk, almindelig kropsbygning. Han var iført sort kasket og sort tøj.

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Publiceret 12 June 2019 13:54

SENESTE TV