Arkivfoto

Arkivfoto Ritzau Scanpix

Unge indvandrere i mislykket gaderøveri: Fik røvfuld af 32-årigt offer

32-årig mand gik til modangreb, da ukendte gerningsmænd med vold forsøgte at røve ham i Odense

To yngre mænd af anden etnisk oprindelse end dansk troede nok, de havde udset sig det perfekte offer i en 32-årig mand, som natten til lørdag klokken 02.45 kom gående på Kløvermosevej i Odense - men der tog de fejl.

De to gerningsmænd var kørende i en mørk bil, som klokken 02.45 kørte op på siden af den 32-årige, oplyser Fyns Politi.

De to steg ud af bilen og forsøgte at frarøve manden sin mobiltelefon. Da han nægtede at udlevere telefonen, tildelte de ham flere knytnæveslag, men det fik i stedet offeret til at gå til modangreb. Han slog igen og ramte den ene røver direkte på kæben, så han faldt omkuld.

Efterfølgende blev han samlet op af medgerningsmanden og slæbt tilbage til bilen, hvorefter de kørte fra stedet med uforettet sag.

Bilen som de kørte i beskrives som en sort Honda Civic.

Har man oplysninger om de to mænd i bilen så kontakt Fyns Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 17 June 2019 11:40