20-årig mand er i kritisk tilstand efter at være faldet af en knallert, han sad bagpå.

20-årig mand er i kritisk tilstand efter at være faldet af en knallert, han sad bagpå. Arkivfoto

Alvorligt kvæstet: Sad bag på knallert med ryggen til føreren uden hjelm og faldt af

20-årig mand uden hjelm på faldt af knallert og fik alvorlige kvæstelser i hovedet

En 20-årig mand kom fredag eftermiddag meget alvorligt til skade i en knallertulykke i Bedsted i Thy i Nordvestjylland.

Den unge mand sad bag på en knallert med ryggen til føreren, da han faldt af og slog hovedet i asfalten. Han havde ikke hjelm på og fik alvorlige kvæstelser i hovedet.

"Hvis man som passager på en knallert sidder med ryggen til føreren, kan det være svært at holde fast og følge med i vejens forløb," siger Midt- og Vestjyllands Politi vagtchef Jens Claumarch til Ritzau.

Ulykken skete fredag klokken 17.18 i Skolegade i Bedsted, hvor den unge mand kommer fra. Han blev efter ulykken fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser lørdag morgen overfor Ekstra Bladet, at mandens tilstand er uændret og fortsat kritisk.

jr

Publiceret 22 June 2019 09:43