Arkivfoto: Mostphotos

Arkivfoto: Mostphotos

Ung mand dræbt i tragisk ulykke: Nu efterlyser politiet en helt bestemt kvinde

Lokalpolitiet i Thisted efterlyser den kvinde, som hjalp i forbindelse med en knallertulykke i Skolegade i Bedsted i fredags, som efterfølgende har kostet en 20-årig mand livet. Det skriver nordjyske.dk.

Ved ulykken fredag eftermiddag faldt den 20-årige, som, ifølge politiet, sad bag på uden styrthjelm, af knallerten og slog hovedet så alvorligt, at han nogle dage senere døde på sygehuset af sine kvæstelser.

Kvinden gik på fortovet i nærheden, da knallerten kørte galt, og hun kom hurtigt til hjælp. Politiet håber, at hun kan give yderlige oplysninger til belysning af sagen.

Hun bedes kontakte lokalpolitiet i Thisted på telefon 1-1-4, skriver nordjyske.dk.

jn

Publiceret 25 June 2019 17:59

SENESTE TV