Foto: Nordsjællands Politi

Foto: Nordsjællands Politi

30.000 kroner fundet i en pose i en busk: Hvem er ejeren af de mange penge?

Politiet efterlyser ejeren

Nordsjællands Politi har i en busk fundet en pose, som indeholdt 30.000 kroner - og efterlyser nu her på Facebook ejeren af de mange penge.

Inden fundet stødte betjente ind i en forpustet mand i nærheden af busken, men den forpustede mand kendte dog absolut intet til posen eller dens indhold...

I og med de 30.000 kroner jo altså ikke tilhørte den forpustede mand, så må der jo sidde nogle andre og savne dem, og derfor efterlyser politiet nu kontanternes ejer her på Facebook.

Hvis det kan være dine 30.000 kroner, kan du i kommentarfeltet svare på følgende spørgsmål fem. Vurderer vi på baggrund af dine svar, at det rent faktisk kan være dine penge, skal vi nok kontakte dig efterfølgende.

• Hvor fandt vi pengene?

• Hvilken slags pose lå pengene i?

• Hvor har du pengene fra?

• Hvorfor opbevarer du 30.000 kroner i en pose i en busk?

• Hvorfor lugtede føromtalte pose så kraftigt af hash?

Hvis du kan give os nogle fyldestgørende svar på ovenstående spørgsmål, er vi som sagt slet ikke afvisende over for at udlevere pengene til dig igen, skriver Nordsjællands Politi.

Og politiet understreger med humor:

Skulle vi ikke finde de rette ejere til hittegodset, ryger pengene en tur i statskassen. Der er altså ingen sandsynlighed for, at vi selv spenderer alle pengene på citronmåner til hele holdet og en ny ghettoblaster til julefrokosten.

Publiceret 11 July 2019 09:35