Foto: Bjørn Nielsen/Byrd.

Foto: Bjørn Nielsen/Byrd.

Politi massivt til stede ved tragedie: Spædbarn på blot en måned død

Der er ingen indikationer på at der skulle være hændt noget kriminelt, men dødsårsagen kan endnu ikke fastlægges

Københavns Vestegns Politi har siden i morges været tilstede på Højbjergvej i Herlev i forbindelse med en sag om et dødt spædbarn.

Klokken 07.41 modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om, at en ambulance var blevet sendt til en adresse på Højbjergvej i Herlev i forbindelse med et livløst spædbarn. Der blev forsøgt genoplivning af barnet, som var 1 måned gammel, men det lykkedes desværre ikke.

Der er ingen indikationer på at der skulle være hændt noget kriminelt, men dødsårsagen kan endnu ikke fastlægges. Der er obduktion i sagen i morgen.

Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen lige nu.

Publiceret 11 July 2019 13:01

SENESTE TV