Foto:

Foto: Arkiv.

Kvinde har mistet livet i voldsom ulykke

Tre personer er kommet til skade, imens en kvinde har mistet livet i trafikulykke ved sommerhusområde i Aalborg

To biler er søndag eftermiddag kørt frontalt sammen i et sommerhusområde ud for Egensevej ved Skellet nær Aalborg. Det skriver BT.

Ifølge mediet har en kvinde mistet livet i ulykken, imens tre andre personer er kommet til skade.

"Det er en frontal påkørsel. Den ene bil er væltet rundt og ligger på hovedet," fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, til BT.

Vejen er blevet spærret, så man i stedet styrer bilerne uden om Egensevej nær den lille by Mou. Der laves omkørsel via Aalborgvej.

jwh

Publiceret 14 July 2019 14:52