Arkivfoto.

Brand tæt på at ende helt galt:

Flammerne fik næsten fat i nabohuset

Der var frygt for, at en brand i et udhus ville brede sig til nabohuset

En brand i et udhus på Solsikkevej i Frederikshavn var tæt på at udvikle sig voldsomt, da flammerne begyndte at nærme sig nabohuset. Men heldigvis handlede beboerne i huset til udhuset hurtigt og gik i gang med en vandslange, indtil brandmændene ankom. Det medførte formentlig, at branden ikke udviklede sig værre, skriver Nordjyske.

"Husets beboere får reageret, så ilden ikke når at brede sig. De prøver at standse ilden ved hjælp af en vandslange, da vi tager over. Da er ilden ved at nå op ad tagrenden," fortæller indsatsleder Jørn Pedersen fra Nordjyllands Beredskab til Nordjyske.

Branden blev anmeldt klokken et om natten til søndag, og først en halvanden time efter brandmændenes ankomst, var arbejdet færdigt. Udhuset stod dog ikke til at redde og udbrændte totalt.

"Herudover er der sket nogen vægskade af huset, hvor branden når at ødelægge et vindue," fortsætter indsatslederen til Nordjyske.

jwh

Publiceret 14 July 2019 10:44