Modelfoto.

Modelfoto.

Mænd beskyldt for at gramse på unge piger:

Nu tager sagen en overraskende drejning

To mænd er efter alt at dømme blevet udsat for falske beskyldninger

Lørdag kom det frem, at to unge piger var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse under Ringriderfesten i Sønderborg. De to piger på henholdsvis 13 og 15 år forklarede politiet, at de fredag eftermiddag var blevet opsøgt af to mænd, der havde befølt dem samt skrevet 'luder' på dem på et udenlandsk sprog.

Men nu tyder det på, at det hele bare er noget, som pigerne har opdigtet. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser således til JV.dk, at de to mænd er blevet løsladt, og at sigtelsen højst sandsynligvis vil blive frafaldet, da mændene efter alt at dømme er uskyldige.

"Efter vi har foretaget vidneafhøringer i sagen, vurderer vi, at der ikke er grundlag for at opretholde anholdelsen. Vores jurister skal se på sagen først, men vi forventer, at sigtelsen mod de to mænd bliver frafaldet," siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til JV.dk.

Politiet forklarer desuden til mediet, at pigerne formentlig har fortalt noget, der ikke passer.

jwh

Publiceret 14 July 2019 13:25