Arkivfoto.

Arkivfoto.

Kvinde faldt ned i brønd: Sad fast i en time, før hjælpen nåede frem

De første meldinger siger, at kvinden muligvis har brækket foden

En ældre kvinde sad tirsdag eftermiddag ubehjælpeligt fast i en brønd i hendes baghave i Lemvig, skriver TV MIDT VEST.

"Hun sad fast i en times tid, og blev opdaget af hendes naboer, som kunne høre, hun kaldte på hjælp. De kunne dog ikke få hende hevet op, så de kontaktede brandvæsnet," siger indsatsleder Birgitte Buskov fra Nordvestjyllands Brandvæsen til tv-stationen.

Kvinden sad i klemme på tværs af den 60 centimeter bredde brønd, og hun kom først fri, da to stærke brandmænd nåede frem.

De første meldinger siger, at den ældre kvinde muligvis har brækket foden.

Det er uvist, hvordan kvinden endte med at sidde fast i brønden.

Publiceret 16 July 2019 17:08