Arkivfoto.

Arkivfoto.

Tilfældig forbipasserende gjorde makabert fund på mark: Død mand lå ved siden af varebil

Uforklarlig ulykke

En mand er fundet død efter en trafikulykke på Ringkøbingvej ved Skjern onsdag morgen, oplyser vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzau ifølge Jv.dk.

En tilfældig forbipasserende opdagede ved halvfemtiden en varebil på en mark ved vejen. Ved siden af lå en livløs mand.

"Der er tale om en 28-årig mand, og han blev erklæret død på stedet," fortæller Henrik Nielsen.

Ulykken skete på den lange, lige strækning på Ringkøbingvej mellem Skjern og Ringkøbing ved 15-kilomoterstenen. Årsagen er endnu ukendt.

"Der er ikke noget, som tyder på, at der er blevet foretaget en undvigemanøvre. Det ser man nogle gange, hvis der for eksempel har været et rådyr, der er løbet ud på vejen," fortæller Henrik Nielsen til Ritzau.

Publiceret 17 July 2019 11:19