Arkivfoto.

Arkivfoto.

Mand faldt af ulovlig motocrossmaskine: Kørt ihjel af lastbil

Tragisk ulykke i nat

En 35-årig mand fra Skagen mistede livet natten til torsdag på landevejen mellem Aalbæk og Skagen, skriver Nordjyske.dk.

Den 35-årige havde forinden påkørslen kørt på en motocrossmaskine, som ikke var godkendt til at færdes på offentlig vej.

"Af uforklarlige årsager var manden faldet af maskinen. Han lå med kroppen halvt ude på vejen, da han blev kørt over af en lastbil klokken 02.15. Det er usikkert, om manden har kørt på cykelstien eller på vejen," fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.dk.

Vagtchefen oplyser, at man har kunnet konstatere, at der ikke var lys på motocrossmaskinen og at der ikke var skader på den. Det var helt mørkt på stedet, og lastbilchaufføren opdagede først i sidste øjeblik, at der lå en person på kørebanen.

Publiceret 18 July 2019 14:31