Arkivfoto.

Arkivfoto.

Voldtægtsdrama ved diskotek: Fire mænd kastede sig over kvinde og flåede tøjet af hende

'Arabiske' overfaldsmænd efterlyses

En 28-årig kvinde blev natten til torsdag forsøgt voldtaget ved et diskotek i Skagen, oplyser vagtchef Jes Falberg fra Nordjyllands Politi til Ritzau

Omkring klokken 01.45 blev kvinden antastet af fire mænd, mens hun sad på en trappe på Øster Strandvej i Skagen.

"Mændene tager fat i hende, hiver hende ned på jorden og forsøger at trække bukserne af hende, men hun kæmper imod, og det lykkes hende at kradse en af mændene så meget i ansigtet, at de forsvinder fra stedet uden at forfølge hende," siger Jes Falberg.

Kvinden har ifølge politiet beskrevet de fire dansktalende mænd som 'arabiske' af udseende.

Politiet har foreløbigt kun fået et sparsomt signalement af mændene.

En retsmediciner har torsdag morgen undersøgt offeret for at sikre spor. Politiet har også haft hunde til at lede efter spor på overfaldsstedet.

Torsdag formiddag har politiet endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med sagen. Borgere opfordres til at kontakte politiet, hvis de skulle se en mand af mellemøstlig udseende med kradsemærker i ansigtet.

Publiceret 18 July 2019 10:35