Arkivfoto: Adobe Stock

Arkivfoto: Adobe Stock Tomasz Zajda - stock.adobe.com

Kvinder afviste fire mænd på tankstation: Kort efter blev de ofre for syg hævn

En fuldstændig vanvittig scene udspillede sig på tilkørelsesrampen til Djurslandsmotorvejen natten til mandag.

Her havde fire mænd i en bil standset en anden bil med to kvinder på henholdsvis 20 og 24 år, som de på groveste vis overfaldt med en pulverslukker.

Da kvinderne rullede sideruden ned for at spørge, hvad mændene ville, tømte en af de fire mænd pulverslukkeren ind i bilen og direkte i hovedet på kvinderne.

Forud for overfaldet var gået et møde mellem parterne på tankstationen Q8 på Randersvej i Aarhus N.

Her havde mændene kontaktet kvinderne og spurgt, om de ikke ville med dem, hvilket kvinderne afslog, da de ikke kendte mændene.

Manden med pulverslukkeren beskrives som: Østafrikansk af udseende, 20-25 år gammel, 175 cm. høj, almindelig af kropsbygning, mørk i huden og med sort hår. Han var iført hvid t-shirt og grå joggingbukser. Talte dansk. Var kørende i en sølvgrå stationcar – formentlig en Audi.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set den omtalte bil og de fire mænd ved Q8 eller i området ved Randersvej. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 29 July 2019 13:59