Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: Adobe Stock ceebeestock - stock.adobe.com

Uendelig tragedie: Spædbarn kørt ihjel på campingplads

Mandag over middag skete en tragedie på Borrbystrands Camping i Skåne, da et spædbarn blev påkørt af en personbil. Barnet blev livsfarligt kvæstet bragt på hospitalet i Lund med helikopter men det lille liv stod ikke til at redde, skriver Lokalavisen.dks svenske søsteravis Lokaltidningen.se.

Der er ifølge en pressemeddelelse fra Region Skåne tale om en lille dreng på mindre end et år.

Ifølge Lokaltidningen.se skulle en udenlandsk familie ved middagstid tjekke ud fra campingpladsen efter endt ferie. I troen på, at den lille dreng var sammen med sin mor, begyndte et familiemedlem at bakke bilen ud. Barnet var dog placeret bag bilen og blev påkørt.

"Det var en ren og skær ulykke. De kom løbende ind, lige da det var sket, og redningstjenester var på plads efter kun få minutter," siger ansvarlig for campingpladsen, Fredrik Persson, hvis tanker går til den afdøde drengs familie.

Der var flere vidner til ulykken på campingpladsen. De er alle blevet tilbudt krisehjælp både i grupper og individuelt i løbet af eftermiddagen.

jn

Publiceret 12 August 2019 17:16