Foto: Politiet.

Foto: Politiet.

Om lidt trækker han kniven: Hvem er denne unge mand?

Sydsjællands Politi udsender efterlysning med billede

Rema 1000 i Korsør var fredag aften udsat for et røveri, og nu efterlyser politiet en ung gerningsmand med billede og signalement.

Klokken 19.47 kom en mand ind i Rema 1000 på Tårnborgvej i Korsør. Her truede han medarbejderne med en kniv til at udlevere et kontantbeløb og to kartoner Prince Light. Efter røveriet forsvandt han i løb i retning mod Byparken.

Han beskrives af politiet på denne måde:

- Mand, dansk af udseende.

- 17-18 år gammel.

- Han bar en lilla hættetrøje af mærket Peak Performance med en sort trøje udover og sorte solbriller.

- Hans medbragte kniv var 4-5 cm lang.

Borgerne kan kontakte 1-1-4, hvis de kan genkende eller ved noget om gerningsmanden.

Publiceret 19 August 2019 16:30