Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Pavel Korotkov - stock.adobe.com

Kvinde forbrændt: Tændte op i pejs med husholdningssprit

Ældre kvinde forbrændt på sit ben efter mindre brand

Østjyllands Politi oplyser, at en 78-årig kvinde blev forbrændt på sit ene ben, da hun tirsdag eftermiddag ved 14-tiden var i gang med at tænde op i sin pejs i hjemmet i Risskov.

Kvinden brugte køkkenrulle og husholdningssprit i optændingen, da der pludselig gik ild i gulvtæppet og i kvindens ben.

Den 78-årige kvinden ringede 1-1-2, og brandvæsenet kom hurtigt og fik slukket branden, der heldigvis kun nåede at forårsage mindre skader i huset.

Kvinden blev behandlet for forbrændinger på benet og blev efterfølgende sigtet efter beredskabslovgivningen ved at have været uforsigtig i sin omgang med ild, oplyser Østjyllands Politi.

jn

Publiceret 21 August 2019 10:19