Arkivfoto.

Arkivfoto.

Hjertepatient plyndret på hospitalet: Afsløret af kvik sygeplejerske

Udenlandsk statsborger uden fast bopæl i Danmark var tyven

En 33-årig mand blev torsdag klokken 14.40 anholdt på Aarhus Universitetshospital, efter han havde stjålet en halskæde fra en 78-årig kvinde, som var indlagt på hjerteafsnittet, oplyser Østjyllands Politi.

En sygeplejerske opdagede manden, som stod ved siden af den 78-årige seng og rodede i en skuffe. Sygeplejersken tilkaldte et par vagter fra stedet, som fik fat i den 33-årige - og tilkaldte politiet.

Over for patruljen indrømmede den 33-årige, at han havde stjålet halskæden. Han blev derfor anholdt og sigtet for tyveri. Da han er udenlandsk statsborger uden fast bopæl i Danmark, modtog han en straksbøde, som han skulle betale med det samme.

Publiceret 23 August 2019 11:55