Foto: Rigspolitiet

Mistænkeligt dødsfald: Kvinde fundet død på kollegium

29-årig kvinde fundet død på Skelager Kollegiet i Risskov

Af
Jeppe Rafn

Østjyllands Politi oplyser, at politiet undersøger et mistænkeligt dødsfald på et kollegium i Risskov.

Vagtchef Morten Hansen uddyber overfor Lokalavisen, at der er tale om Skelager Kollegiet, som ligger på Skejbygårdsvej i Risskov.

Vagtchefen oplyser desuden, at kvinden ikke bor på kollegiet. Han ønsker dog ikke at fortælle, hvor hun kommer fra.

Politiet modtog anmeldelsen om dødsfaldet lørdag klokken 16.20 og har været til stede på kollegiet lige siden med efterforskere og teknikere, der undersøger dødsfaldet.

Det er en 29-årig kvinde, som er fundet død. Hendes pårørende har fået besked.

Publiceret 24 August 2019 22:15